Strømafbrydelse: hvad gør man? Hvem du melder til, og hvad kilderne siger

Det vigtigste, samlet

Er der kun tid til at læse få linjer, er det disse. Hvert punkt uddybes længere nede, og hver oplysning står sammen med den kilde, der bærer den.

• Der er ikke ét samlet dansk fejlmeldingsnummer i de kilder, der er læst til denne guide. Du melder til dit netselskab, og hvilket selskab det er, afhænger af, hvor du bor.
• 7020 5800 er nummeret, som Radius Elnet beder sine kunder ringe til, når flere i nabolaget mangler strøm. 7029 2024 er det tilsvarende nummer hos Cerius. 96 84 22 30 er døgnvagten hos Forsyning Elnet.
• Tre døgn. Beredskabsstyrelsen skriver: “Derfor er det vigtigt, at du har et hjemmeberedskab til at kunne klare dig i tre døgn.” Regnestykket er 3 liter vand pr. person pr. døgn og mad til tre døgn.
• 5 °C. Fødevarestyrelsen anbefaler, at temperaturen i køleskabet er maks. 5 °C. Ved en afbrydelse lyder rådet at undlade at åbne køleskabet og fryseren unødigt.
• Ring til energiselskabet først. Ankenævnet på Energiområdet er tydeligt: kontakter du en elektriker, inden du har kontaktet dit energiselskab, har du i nævnets praksis ikke ret til at få elektrikerregningen dækket.
• Grill hører ikke indendørs. Beredskabsstyrelsens regel er ordret: “Brug aldrig grill o.l. indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum. Der er risiko for røg- og/eller kulilteforgiftning.”

De første minutter: er fejlen hos dig eller i nettet?

Det første, der er værd at afklare, er ikke maden, men spørgsmålet om fejlen ligger i din egen installation eller i elnettet. Rækkefølgen nedenfor følger de netselskaber, der er læst til denne guide.

• Er strømmen kun væk hos dig? Radius Elnet skriver, at hvis strømmen kun er gået hos dig, kan du måske selv løse problemet, og henviser til en side med de ting, du selv kan tjekke i hjemmet. Er dine naboer også uden strøm, er der sandsynligvis tale om en fejl i elnettet, og så beder selskabet om, at man ringer.
• Kontakt din elleverandør, hvis fejlen er hos dig. Radius Elnet skriver, at elleverandøren kan svare på de fleste spørgsmål og lave indledende fejlsøgning. Det er altså ikke netselskabet, men den virksomhed du køber strøm af, der tager den første snak om fejl inde i din egen installation.
• Se på måler, relæ og sikring. På Radius Elnets selvhjælpsside er rækkefølgen: tjek elmåleren, tjek relæet, og se om der er sprunget en sikring. Er HFI-/HPFI-afbryderen slået fra, beskriver siden en fremgangsmåde, hvor gruppeafbryderne slukkes, relæet slås til, og grupperne tændes én ad gangen. Slår relæet fortsat fra, henviser siden til en elinstallatør.
• Forsyning Elnets tjekliste har fem trin. Den begynder med spørgsmålet, om strømmen er væk i hele huset, og slutter med, hvad man gør, når strømmen kommer tilbage — nemlig at gennemgå de apparater, der var tændt før afbrydelsen, og overveje at fejlmelde, hvis noget ikke fungerer. Undervejs står der blandt andet: “Hold køleskabet lukket”, og en lommelygte beskrives som bedre end stearinlys.

Kilde: Radius Elnet, Strømafbrydelse (ingen dato på siden; kontakt din elleverandør, ring til netselskabet hvis flere mangler strøm) · Radius Elnet, Er strømmen gået? (ingen dato på siden; elmåler, relæ, sikring, HFI-/HPFI og elinstallatør) · Forsyning Elnet, Når strømmen går (ingen dato på siden; femtrins tjekliste, køleskabet holdes lukket, lommelygte frem for stearinlys)

Hvem melder man til? Det afhænger af dit netselskab

Det er her, et generelt svar let bliver forkert, fordi svaret er lokalt. Danmark har flere netselskaber, og det er selskabet for det område, din adresse ligger i, der ejer og driver det net, du er koblet på. I de kilder, der er læst til denne guide, findes der ikke ét nummer, der dækker hele landet. Den praktiske fremgangsmåde er derfor at finde ud af, hvilket netselskab din adresse hører til, og bruge dets nummer.

De numre, der kan gengives her, er de numre, der står på de netselskabssider, som faktisk er læst:

• Radius Elnet: 7020 5800. Selskabet skriver, at man skal ringe, hvis flere i nabolaget mangler strøm, og hvis ens egen afbrydelse ikke fremgår af selskabets oversigt. Samme side oplyser, at telefonsamtaler med elkontrolcentret bliver optaget.
• Cerius: 7029 2024. Formuleringen er den samme: ring, hvis naboerne heller ikke har strøm, og hvis afbrydelsen ikke fremgår af selskabets oversigt.
• Forsyning Elnet: døgnvagt 96 84 22 30. Selskabet skriver, at man kan kontakte døgnvagten, hvis man ikke kan finde information om afbrydelsen. Samme side advarer om, at vagten kan have svært ved at tage telefonen, mens en fejl undersøges eller udbedres.

To ting hører med til billedet. For det første: på den side hos N1, der er læst til denne guide, findes der et driftskort over igangværende, planlagte og afsluttede strømafbrydelser, men intet telefonnummer til fejlmelding. For det andet: selskaber som Andel, EWII, Trefor, Thy-Mors og Norlys/SEAS-NVE er ikke læst til denne guide, og deres eventuelle numre til strømafbrydelser nævnes derfor ikke her. Det er ikke et udsagn om, at de ikke har et nummer — det er et udsagn om, at nummeret ikke er læst.

Til akutte nødsituationer gælder noget andet end fejlmelding til nettet. Beredskabsstyrelsens side om varsling samler 1-1-2 og andre vigtige telefonnumre, og styrelsen oplyser, at myndighederne blandt andet varsler gennem S!RENEN. Er der brand, eller er nogen i fare, er det 1-1-2 — ikke netselskabets fejlmelding.

Kilde: Radius Elnet, Strømafbrydelse (ingen dato på siden; 7020 5800, optagelse af samtaler med elkontrolcentret) · Cerius, Strømafbrydelse (ingen dato på siden; 7029 2024) · Forsyning Elnet, Når strømmen går (ingen dato på siden; døgnvagt 96 84 22 30 og forbeholdet om travlhed) · N1, forside og driftsstatus (ingen dato på siden; driftskort, intet fejlmeldingsnummer på den læste side) · Beredskabsstyrelsen, Vær klar, når krisen rammer — forbered dig (siden angiver “Sidst opdateret 24. januar, 2024”; 1-1-2 og S!RENEN)

Maden: køleskab, fryser og de første timer

På madområdet er der én myndighed at holde sig til i de kilder, der er læst her: Fødevarestyrelsen. Styrelsen anbefaler, at temperaturen i køleskabet er maks. 5 °C, og begrunder det med risikoen for bakterier, hvis temperaturen kommer over 5 °C. Det tal gælder den normale drift — det er ikke en grænse, der er sat for en afbrydelse.

For selve afbrydelsen er rådet kortere, og det står ordret på siden:

• “Undlad at åbne køleskabet og fryseren unødigt.” Begrundelsen er den samme som hos Energistyrelsen: så holder madvarerne sig kolde i længere tid.
• “Formentlig vil der i de fleste tilfælde ikke ske noget ved en kortere strømafbrydelse på et par timer.” Fødevarestyrelsen tilføjer samme sted, at det ikke kan udelukkes, at nogle madvarer i køleskabet kan have taget skade og bør kasseres, og at en afbrydelse kan påvirke for eksempel yoghurt og ost forskelligt.
• Energistyrelsen siger det samme med andre ord. Styrelsen skriver, at køleskabe og frysere er afhængige af strøm, og at de holder længere på kulden, hvis man undlader at åbne dem unødigt. Også Forsyning Elnet har punktet med i sin tjekliste: “Hold køleskabet lukket.”

Her hører en ærlig afgrænsning med. I de kilder, der er læst til denne guide, offentliggør Fødevarestyrelsen ingen fast grænse i timer og ingen anden temperaturgrænse for en afbrydelse end de 5 °C, der gælder i normal drift. Derfor står der ikke et timetal for køleskabet i denne tekst. Det er ikke, fordi timetallet er ligegyldigt, men fordi det ikke er dækket af de kilder, der faktisk er læst.

Kilde: Fødevarestyrelsen, Spar på strømmen (ingen dato på siden; maks. 5 °C, undlad at åbne køleskabet og fryseren unødigt, afbrydelse på et par timer, madvarer kan tage skade og bør kasseres) · Energistyrelsen, Vær forberedt, hvis energiforsyningen svigter (siden henviser til vejledningsmateriale, der er opdateret senest januar 2023; køleskabe og frysere holder længere på kulden, hvis de ikke åbnes unødigt) · Forsyning Elnet, Når strømmen går (ingen dato på siden; “Hold køleskabet lukket”)

Hjemmeberedskab: tre døgn

Den danske myndighedslinje for forberedelse er ikke bygget op om et produkt, men om et tidsrum. Beredskabsstyrelsen formulerer det sådan:

“Derfor er det vigtigt, at du har et hjemmeberedskab til at kunne klare dig i tre døgn. Så kan myndighederne hjælpe dér, hvor behovet er størst.”

Indholdet er tilsvarende enkelt at regne ud. Styrelsen angiver vand med overskriften “Drikkevand – 3 liter pr. person pr. døgn” og forklarer, at tre døgn altså betyder 9 liter vand pr. person, inklusive vand til eventuel tilberedning af mad og til husdyr. Maden har overskriften “Mad til tre døgn”, og styrelsen anbefaler langtidsholdbare varer, der kan holde sig uden for køleskab og fryser, og som ikke kræver ovn eller komfur — for eksempel konserves og knækbrød — og gerne varer, husstanden faktisk spiser. Derudover nævnes nødvendig medicin og førstehjælp til mindst tre døgn samt hygiejneartikler.

Beredskabsstyrelsen har også et kommunikationspunkt, som er værd at nævne i en tekst om strømafbrydelser: en smartphone beskrives som et godt, personligt kommunikationsberedskab, og det kan være en god idé at have en powerbank, så telefonen kan lades, selv om strømmen forsvinder. Samme sted nævnes en FM-radio, der kører på batterier, håndsving eller solceller.

Sikkerhedsstyrelsen rammer det samme tidsrum i sin vejledning om alternativ strømforsyning, hvor spørgsmålet i overskriften lyder: “Hvordan klarer du dig i tre dage uden elforsyning?”I videoens undertekster siges det endnu mere direkte: “Beredskabsmyndighederne har meldt ud, at man skal kunne klare sig selv i tre døgn” — med tilføjelsen, at man ikke kan forvente, at der er en offentlig, fungerende elforsyning i de tre døgn.

Et ordvalg til slut i dette afsnit: denne guide bruger hjemmeberedskab og tre døgn. Ordet “nødpakke” bruges ikke her som betegnelse for et elektricitetsberedskab, fordi det ord i de danske søgeord, der ligger bag dette udkast, især optræder i en anden betydning end strømberedskab i hjemmet.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, Forberedt på kriser (ingen dato på siden; hjemmeberedskab til tre døgn, 3 liter vand pr. person pr. døgn, mad til tre døgn, medicin og førstehjælp, grillreglen) · Beredskabsstyrelsen, Vær klar, når krisen rammer — forbered dig (siden angiver “Sidst opdateret 24. januar, 2024”; powerbank til smartphonen, FM-radio, 1-1-2 og S!RENEN) · Sikkerhedsstyrelsen, Forbered dig med alternativ strømforsyning (ingen dato på siden; “Hvordan klarer du dig i tre dage uden elforsyning?”) · Sikkerhedsstyrelsen, undertekster til videoen på samme side (ingen dato i filen; “man skal kunne klare sig selv i tre døgn”, enfasede generatorer med 230 V)

Solceller og husstandsbatteri giver dig ikke strøm under en afbrydelse

Et husstandsbatteri eller et solcelleanlæg holder ikke nødvendigvis huset kørende, når nettet svigter. Energistyrelsen skriver det direkte:

“Selv om du har husstandsbatteri og/eller solceller på taget og producerer din egen strøm, kan anlægget som hovedregel ikke forsyne din husstand, hvis det er koblet på elnettet, og der er strømafbrydelse. Det kræver en særlig opsætning.”

Styrelsen forklarer også hvorfor det ikke bare er et spørgsmål om indstillinger. Beskyttelsesudstyret i installationen — fejlstrømsafbryderen og overstrømsbeskyttelsen — skal kunne yde beskyttelse, også når installationen er koblet fra den offentlige forsyning, og det er langtfra altid tilfældet, fordi batteri og solceller typisk ikke kan levere nok effekt til, at beskyttelsen virker efter hensigten. Derfor skriver styrelsen, at en autoriseret elinstallatørvirksomhed altid bør udføre og verificere installationer med en omkobbelbar alternativ forsyning.

To advarsler fra samme side hører med i denne tekst, fordi de handler om andet end teknik: “Husk, at det er farligt og ulovligt selv at rode med din elinstallation”, og det er ikke lovligt at sende strøm tilbage ud på nettet. Denne guide beskriver derfor hverken tilslutning, installation eller kabelføring. Arbejde på den faste elinstallation er en opgave for en autoriseret elinstallatør.

Kilde: Energistyrelsen, Vær forberedt, hvis energiforsyningen svigter (ingen dato på siden; husstandsbatteri og solceller forsyner som hovedregel ikke husstanden ved strømafbrydelse, beskyttelsesudstyr og autoriseret elinstallatør, farligt og ulovligt selv at rode med installationen, ikke lovligt at sende strøm tilbage på nettet)

Planlagte afbrydelser og rullende udkobling

Der er forskel på en fejl og på en afbrydelse, nogen har planlagt. Radius Elnet oplyser, at kunder, der bliver omfattet af en planlagt afbrydelse, får varsling direkte via SMS eller brev. Det er værd at kende, hvis strømmen forsvinder på et tidspunkt, hvor der er varslet arbejde i området.

Den anden situation er den, hvor der ikke er strøm nok i systemet. Energinet beskriver på sin side om mangel på strøm, hvordan en sådan situation håndteres. Det mest konkrete svar på, hvor længe den enkelte kunde kan være uden strøm, er dette:

“Den enkelte kunde vil altid højst være uden strøm i to timer ad gangen.”

Energinet forklarer, at hvis problemerne med elkapaciteten varer mere end to timer, giver de lokale elselskaber strømmen tilbage til kunderne efter to timer og slukker for andre kunder i stedet — det, selskabet kalder “rolling blackout”. Tre forhold hører med:

• Varsling sker gennem medierne. Hvis Energinet ved, at der bliver behov for afbrydelser om for eksempel to timer, informeres offentligheden gennem medierne.
• Det er de lokale elselskaber, der beslutter områderne. Energinet formulerer det sådan, at det er de lokale elselskaber, der beslutter, hvilke konkrete områder der bliver afbrudt.
• Særligt sårbare kunder kan ikke friholdes. Energinet skriver, at det ikke er teknisk muligt for de lokale elselskaber at friholde enkelte forbrugere, fordi afbrydelsen rammer dem, der får el fra samme transformer — for eksempel et helt villakvarter, flere boligblokke eller en landsby. Borgere, virksomheder og institutioner, der er kritisk afhængige af strøm, skal selv sørge for at have nødstrøm.

I samme afsnit opfordrer Energinet borgere og virksomheder til at spare på strømmen i de kritiske timer, og skriver, at hvis man har en nødstrømsgenerator, bør man bruge den i stedet for at trække på det fælles elnet. Det er et råd om at aflaste nettet. Det er ikke en sikkerhedsregel om, hvor en generator må stå, og denne guide læser det ikke som en sådan.

Kilde: Radius Elnet, Strømafbrydelse (ingen dato på siden; varsling af planlagte afbrydelser via SMS eller brev) · Energinet, Mangel på strøm (ingen dato på siden; højst to timer ad gangen, rolling blackout, varsling gennem medierne, lokale elselskaber beslutter områderne, sårbare kunder kan ikke friholdes, brug egen nødstrømsgenerator for at aflaste nettet)

Generator, grill og kulilte: hvad kilderne siger — og hvad de ikke siger

Dette er det afsnit, hvor det er lettest at skrive noget, der lyder rigtigt, men som kilderne ikke bærer. Derfor er afsnittet delt i to: først det, der faktisk står i de kilder, der er læst til denne guide, og derefter det, der ikke står der.

Det, der står i kilderne

Den eneste regel af denne type i de læste kilder er Beredskabsstyrelsens regel om åben ild til madlavning:

“Brug aldrig grill o.l. indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum. Der er risiko for røg- og/eller kulilteforgiftning.”

Reglen står i afsnittet om mad, og sammenhængen er værd at gengive, fordi den forklarer, hvorfor den overhovedet er der: hvis man har mad, der kræver tilberedning, skal man have mulighed for at koge vand, også uden adgang til strøm eller bygas, og det kan for eksempel ske på en grill eller et stormkøkken. Netop derfor følger advarslen om at holde grillen udendørs.

Sikkerhedsstyrelsen bidrager med en anden oplysning om generatorer i sin video om alternativ strømforsyning. Styrelsen viser tre benzindrevne generatorer og siger i underteksterne, at de tre har det til fælles, at det er enfasede forsyninger, og at det er noget, der er i stand til at levere 230 V — nok til en telefonoplader eller en lampe, men ikke trefasede generatorer, der kan få større brugsgenstande som komfurer til at køre. Videoen nævner også, at man skal sørge for at have benzin nok, hvis man vælger en benzindrevet generator.

Det, der ikke står i kilderne

I de kilder, der er læst til denne guide, er der ikke fundet nogen regel om, at en generator ikke må stå indendørs, og der er heller ikke fundet en advarsel om kulilte, der udtrykkeligt handler om generatorer. Det betyder ikke, at en sådan regel ikke findes andre steder. Det betyder, at den ikke er dækket her. Derfor står dette punkt eksplicit åbent:

• Kulilte fra generatorer er ikke dækket. Den kulilteadvarsel, der kan gengives her, er grillreglen ovenfor, og den handler om grill og tilsvarende udstyr til madlavning — ikke om generatorer.
• Afstandskrav, placering og ventilation for generatorer er ikke dækket. Der står intet om det i de læste kilder, og denne guide giver derfor ingen anvisning om, hvor en generator må stå.
• Tilslutning og installation er ikke dækket og beskrives ikke. Denne tekst indeholder ingen instruktioner i at tilslutte, installere eller sammenkoble en generator med husets installation. Den slags arbejde hører under en autoriseret elinstallatør.

En læser, der søger et klart svar på, om en generator må bruges indendørs, får altså ikke det svar her. Det er en mangel i kilderne til netop dette udkast, og den er noteret som åben — ikke skjult bag en formulering, der lyder som en regel.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, Forberedt på kriser (ingen dato på siden; “Brug aldrig grill o.l. indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum. Der er risiko for røg- og/eller kulilteforgiftning.”) · Sikkerhedsstyrelsen, Forbered dig med alternativ strømforsyning (ingen dato på siden; video om alternativ strømforsyning) · Sikkerhedsstyrelsen, undertekster til videoen (ingen dato i filen; enfasede forsyninger, 230 V, ikke trefasede generatorer til komfurer, benzin nok)

Klage, regning og erstatning

Når strømmen har været væk, er det ofte ikke teknikken, men regningen, der skaber problemer. Her er rækkefølgen vigtigere, end den ser ud.

Ring til energiselskabet før du ringer efter en elektriker

Ankenævnet på Energiområdet skriver, at man først skal kontakte sit energiselskab, inden man kontakter en elektriker eller VVS-installatør. Begrundelsen er, at hvis der er en fejl på energiforsyningen, som energiselskabet er ansvarlig for, har selskabet ret til selv at forsøge at løse problemet — og udbedring skal ske uden udgift for dig, hvis energiselskabet er ansvarlig for fejlen.

Nævnet beskriver også konsekvensen af at springe det trin over, med en sag som eksempel. Forbrugeren oplevede strømsvigt og kontaktede en elektriker. Da forbrugeren hverken kontaktede sin elleverandør eller netselskab, inden elektrikeren blev kontaktet, havde forbrugeren ikke ret til at få dækket udgifterne til elektrikerregningen af netselskabet. Sagen er offentliggjort som sag 18/20140.

Klagen går til elleverandøren — med undtagelser

I Ankenævnets ofte stillede spørgsmål om el står der, at man skal klage til sin elleverandør. Baggrunden er den danske engrosmodel, hvor man kun får én elregning, fordi elleverandøren også opkræver på vegne af netselskabet. Spørgsmål om forbrug, korrektion af forbrug, priser og gebyrer går altså til elleverandøren. Nævnet nævner samtidig et lille antal tilfælde, hvor klagen i stedet skal gå til netselskabet — for eksempel hvis man ikke er enig i, at man har stjålet elektricitet, at man skal betale for flytning af elledning eller elskab, eller at man har beskadiget elledning eller elskab.

Erstatning: hvad der er fundet, og hvad der ikke er

Til dette udkast er der ikke fundet nogen generel automatisk kompensationsordning til husstande i de kilder, der er læst. Det er en afgrænset konstatering: den siger, at ordningen ikke er fundet i det læste materiale, ikke at den ikke findes.

Ét instrument, der let forveksles med en sådan ordning, er værd at beskrive præcist. Forsyningstilsynet beskriver i sit bilagskompendium om benchmarkingmodellen, at et netselskab pålægges et effektiviseringskrav for afbrudsvarigheden på enkeltkundeniveau, hvis mere end 1 pct. af netvirksomhedens kunder på 0,4 kV i løbet af et år oplever afbrud af “mere end fire timers varighed”. Det er et krav til netvirksomhedens indtægtsramme. Det er altså en økonomisk konsekvens for netselskabet — ikke en betaling til den enkelte forbruger. Den 4-timersgrænse, der nævnes her, er en grænse i reguleringen af netselskaber og ikke et løfte om erstatning til husstande.

Kilde: Ankenævnet på Energiområdet, Forsyningsproblemer — det skal du gøre (ingen dato på siden; kontakt energiselskabet før en elektriker, udbedring uden udgift hvis selskabet er ansvarlig, sag 18/20140 om elektrikerregningen) · Ankenævnet på Energiområdet, Ofte stillede spørgsmål om el (ingen dato på siden; klagen går til elleverandøren, engrosmodellen, undtagelser hvor netselskabet er rette klageadresse) · Forsyningstilsynet, Bilagskompendium til benchmarkingmodellen (PDF, 165 sider; dokumentet er dateret 8. april 2019 i filens metadata; effektiviseringskrav ved mere end 1 pct. af kunderne på 0,4 kV med afbrud af mere end fire timers varighed, side 127)

Ofte stillede spørgsmål

Hvem ringer jeg til, når strømmen går?

Til dit netselskab — det selskab, der driver det net, din adresse er koblet på. I de kilder, der er læst til denne guide, findes der ikke ét nummer, der dækker hele landet. De numre, der kan gengives her, er Radius Elnet 7020 5800, Cerius 7029 2024 og Forsyning Elnets døgnvagt 96 84 22 30. Er strømmen kun væk hos dig, henviser Radius Elnet til, at du kontakter din elleverandør, som kan lave indledende fejlsøgning. 1-1-2 er nødnummeret og ikke en fejlmelding til nettet.

Hvor længe holder maden i køleskabet?

Der står ikke et timetal her, og det er med vilje. Fødevarestyrelsen anbefaler maks. 5 °C i køleskabet i normal drift, og rådet ved en afbrydelse er at undlade at åbne køleskabet og fryseren unødigt. Styrelsen skriver, at der formentlig ikke sker noget ved “en kortere strømafbrydelse på et par timer”, men tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at nogle madvarer har taget skade og bør kasseres. Nogen fast grænse i timer eller en anden temperaturgrænse for selve afbrydelsen er ikke fundet i de læste kilder.

Hvor meget vand og mad skal jeg have derhjemme?

Beredskabsstyrelsen tager udgangspunkt i tre døgn: 3 liter vand pr. person pr. døgn — altså 9 liter pr. person for tre døgn, inklusive vand til madlavning og husdyr — og mad til tre døgn i form af langtidsholdbare varer, der ikke kræver ovn eller komfur. Derudover nævnes medicin og førstehjælp til mindst tre døgn samt hygiejneartikler. Denne guide bruger ordet hjemmeberedskab om dette, ikke “nødpakke”.

Må jeg bruge en generator indendørs?

Det spørgsmål kan denne tekst ikke besvare ud fra de kilder, der er læst. I dem er der ikke fundet en regel om generatorer indendørs og heller ikke en kulilteadvarsel, der udtrykkeligt handler om generatorer. Den eneste regel af den type, kilderne bærer, er Beredskabsstyrelsens grillregel: “Brug aldrig grill o.l. indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum. Der er risiko for røg- og/eller kulilteforgiftning.” Punktet står altså åbent her. Sikkerhedsstyrelsen oplyser i sin video, at de viste generatorer er enfasede forsyninger med 230 V, og at de ikke kan drive for eksempel et komfur. Denne guide giver ingen anvisning om placering, tilslutning eller installation.

Får jeg erstatning, hvis strømmen har været væk længe?

Der er ikke fundet nogen generel automatisk kompensationsordning til husstande i de kilder, der er læst til denne guide. Det, der er dækket, er en anden vej: kontakt dit energiselskab først, for hvis selskabet er ansvarlig for fejlen, skal udbedringen ske uden udgift for dig. Gør man det modsatte og kontakter en elektriker først, har man i Ankenævnets praksis ikke ret til at få elektrikerregningen dækket — se sag 18/20140. Det effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet beskriver ved afbrud af mere end fire timers varighed for over 1 pct. af kunderne på 0,4 kV, retter sig mod netselskabets indtægtsramme og er ikke en betaling til forbrugeren.

Kan denne side se, om der er en afbrydelse lige nu?

Nej. Denne side er ikke et netselskab og offentliggør hverken et driftskort eller en status i realtid. Status for dit område findes hos dit netselskab — for eksempel i de oversigter, som Radius Elnet, Cerius, Forsyning Elnet og N1 henviser til — og en fejl meldes til netselskabet på det nummer, der gælder for din adresse.